fredag den 10. februar 2012

Hjemmelavet Feta

Hjemmelavet Feta
(Feta Kugler i Krydderlage)


6 liter skummetmælk ; Varmes op til 35 - 40´C
1 liter kærnemælk     ; Tilsættes

Rør let

Læg låg på gryden og stil den ved stuetemperatur 1 døgn (min. 10 timer) til mælkeblandingen er tyknet.
(Kan med fordel stilles på gulvarmen)

Læg en "stofble" i et dørslag og stil dørslaget i en skål.
Hæld den tyknede mælk op i dørslaget og stil massen til afdrypning 1 døgn.
Stram løbende "bleen" om ostemassen.
Vallen der ligger i bunden af skålen kan med fordel bruges til at bage med (se sprøde flutes)

Saltlage;

12 dl vand
  6 spsk salt

Kog vandet og opløs saltet deri.
Saltvandet afkøles i en skål med tilhørende låg.

Den færdige afdryppede "ostekugle" ligges i saltvandet og opbevares i køleskabet.
Den kan enten blive heri eller puttes i krydderlage efter 1 døgn.

Holdbarhed ca. 1 uge i køleskab.

Olie/Krydderlage;

Solsikkeolie
   3 knivspids stødt peber
1,5 tørret chili
   3 fed hvidløg (skåret itu)
   3 laurbærblade

Evt. andre krydderier efter smag.

Osten tages op af saltlagen og ligges på et rent viskestykke.
Bræk stykker af osten og pres ostestykket til en kugle (str. valnød)
Ostekuglerne ligges i et rengjort atamonskyllet glas.
Tilsæt krydderier og fyld resten af glasset op med solsikkeolien.
Stilles mørkt og køligt.

Holdbarhed 2-3 måneder



Ingen kommentarer:

Send en kommentar