mandag den 16. juli 2012

Støb et Rabarberblad/fad + marmelade & rabarber crumble

Støb et Rabarberblad/fad
+ marmelade & rabarber crumble



Du skal bruge ;

1 sæk støbebeton (1 sæk koster ca. 50 kr ved Xl - Byg)
Rabarberblade ( 1 stk giver 1 afstøbning)
En gammel bradepande eller en spand
Sand
Vand
1 gammel spand (til at blande beton i)
1 gammel grydeske
En gammel opvaskebørste til at børste de færdigstøbte rabarberblade rene med.
Et par gummihandsker (beton uden handsker = virkelig tørre fingre)

Pluk et stort smukt rabarberblad.
Hæld sand i en gammel bradepande/ spand og form en bakketop af sandet.
Placer rabarberbladet med bladets overside ned mod sandet.
Bland beton med vand til en tyk grød konsistens.
Rør det godt igennem med grydeskeen (bland gerne af flere portioner)

(Jeg blandede en hel sæk beton og fik 7 store og 3 mellem fade)

Placer den blandede beton ovenpå rabarberbladet og klap det forsigtigt hele vejen rundt på bladet i 2 - 3 cm tykkelse.
Sørg for at betonen når helt ud til bladets kant.
Tilsæt en skefuld ekstra beton på bladets midte og klap det forsigtigt flat, så fadet får en plan flade at stå på.


Lad beton klumperne tørre et døgn i skyggen
Brug evt en vandforstøver til at sprøjte til vand på klumperne mens de tørre, da de knækker hvis de tørre for hurtigt.
Næste dag vendes Rabarberfadet forsigtigt om og bladet pilles forsigtigt af.
Lad fadet tørre helt op/hærde til det er helt lysegråt




Børst fadet helt fri for evt rester af sand.

Når du nu alligevel har plukket rabarberbladene, kan du lige så godt lave verdens bedste Rabarber marmelade.

Rabarber marmelade ;



Opskrifterne oploades snarest :)








Tør en Chili - Årets foreløbige høst juli 2012

Tør en Chili
Årets foreløbige høst juli 2012


Selvom sommeren ikke har vist sig fra sin bedste side trives chilierne fint i drivhuset.
De lave temperaturer udenfor har gjort det UMULIGT at dyrke chilierne på friland i år.
Omvendt er vi stort set fri for bladlus i år og det er DEJLIGT.

Indtil videre har vi høstet ; (Opdateret 28 august 2012)

87 store flotte Habanero (røde)
  1 stor og 4 mellem Numex Twilight (orange/gule)
  4 store flotte Hungarian Black (mørke lilla)
10 store Ungarsk Rund (røde)
12 mellem Masquerade (orange)
17 mellem Masquerade (lilla)
34 mellem og 3 små Apache (røde)
  1 stor Hungarian Carrot (orange)
22 små Marbles (orange)
  3 store Joe E Parker (røde)
  7 mellem Lille Rød fra Kina Butik (røde)
  5 mellem Santos Flame (mørke gule)
  2 store og 1 mellem Casabel (stor rund rød)
  1 stor Habanero (grøn)
  2 små Marbles (røde)
  1 mellem Ufo chili (rød)


Chilierne hænger til tørre, så vi kan bruge af dem efter behov & desuden høste frø til næste års chiliplanter.


onsdag den 11. juli 2012

Elsk din hyld - Det gør jeg - Opskrifter

Elsk din hyld
For det gør jeg

Opskrifter på Hyldeblomstdrik, Hyldeblomstmarmelade,
Hyldechampagne, Hyldeblomstvin samt Hyldeblomstgelé med råcreme


Hyldeblomstdrik;

Du skal bruge ;

60 klaser udsprungne hyldeblomster
6 usprøjtede citroner (saft og skræl)
2 kg sukker
2 liter kogende vand
60 g citromsyre

Pluk hyldeblomsterne og klip blomsterne af skærmene. Hyldeblomsterne skal IKKE skylles.
Smid de grønne stængler ud.
Kom de afklippede hyldeblomster i en stor REN plastik spand.
Citronerne skylles og rives fint (det hvide må ikke rives med)
Det revne citronskræl samt citronsaft hældes ned til hyldeblomsterne i spanden.
Drys sukker samt citronsyre ned i spanden og hæld 2 liter kogende vand over.
Dæk spanden med et låg og stil den i køleskabet 3 - 4 dage.
Husk at røre i spanden hver dag
Si saften fra og hæld den på rengjorte/atamon skyllede flasker.
Gem hyldeblomstmassen og lav hyldeblomstmarmelade.

Hyldeblomstmarmelade ;

 
 

Du skal bruge;

Hyldeblomstmassen der var tilbage fra Hyldeblomstdrikken
Næsten dobbelt så meget sukker som der er Hyldeblomsmasse.

Kør Hyldeblomstmassen gennem en grøntsagshakker/blender
Bland den blendede blomstmasse samt sukker i en tykbundet gryde.
Lad Hyldeblomstmarmeladen simrer indtil massen er godt varmet igennem
og sukkeret er opløst.
Hæld marmeladen på rengjorte/atamonskyllede glas og luk dem med det samme.

Marmeladen er ekstremt god til ost og kan også bruges som chutney.

Hyldeblomst Champagne ;
 

 

Du skal bruge;

4 liter vand
500 g sukker
4 - 6 hyldeblomstskærme (pluk dem nænsomt så de beholder mest muligt pollen)
1 dl lys eddike
1 citron i skiver

Bland alle ingredienser i en rengjort plastikspand med lufttæt låg
Stil plastikspanden i solen i ca. 4 dage (indtil champagnen begynder at småboble)
Rør i champagnen 1 gang om dagen
Hæld champagnen på glasflasker med patentprop og lad flaskerne stå åbne i solen 2 dage.
Jeg ligger et tyndt stykke stof over flaskerne, så der ikke kommer urenheder i.
Efter 2 dage lukkes flaskerne til og stilles mørkt og køligt (gerne i køleskab)
Efter 1 uge er Hyldeblomstchampagnen klar til at drikke.
En ægte kærlighedsdrik der skal åbnes nænsomt da den har absolut champagne effekt.

Hyldeblomstvin ;




Du skal bruge ;

Hyldeblomstvinen er i støbeskeen og billeder + opskrift bliver uploadet så snart vinen er
færdig.
 
Hyldeblomstgelé med råcreme ;
 
 

 
Du skal bruge ;

6 dl koncetreret hyldeblomstdrik
12 blade husblas

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca 5 min
Varm hyldeblomstsaften op (den må IKKE koge)
Løft forsigtigt husblassen op af vandet og rør den sammen med hyldeblomstsaften.
Rør til husblassen er helt opløst.
Hæld blandingen i en form og stil den i køleskabet til den er stivnet.
Skær hyldeblomstgeléen i små firkanter og anret dem sammen med råcreme på en desserttallerken.
Pynt evt med spiselige blomster (hjulkrone)
 
 
Hyldemuffin med Hyldetopping ;
 
 

 
 
Opskrift på Hyldemuffins  ca. 24 stk. ;
 
Du skal bruge ;
 
6 æg
500 gram sukker
200 gram smeltet smør/margarine (afkølet)
3 dl koncentreret hyldedrik
2 dl yoghurt naturel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanille sukker
500 gram mel
 
Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.
Pisk den afkølede smør/margarine i.
Tilsæt den koncentrerede hyldedrik + youghurt naturel
Vend mel/Vanille sukker og Bagepulver i dejen og rør forsigtigt.
 
Hæld dejen i muffins forme og bage dem ved 180´C til de er lysebrune og faste på toppen.
 
Opskrift på Hyldetopping ;
 
Opskriften er desværre HEMMELIG, men bland din ynglings topping og tilsæt vanille sukker + koncentreret hyldedrik indtil den ønskede smag er opnået.
 
Pynt Hyldemuffins´ne med tørrede hyldeblomster, guld glitter og friske mynte topskud.
 
 
 


VELBEKOMME











mandag den 9. juli 2012

Gulerodsroulade

Gulerodsroulade


Opskrift ;

Du skal bruge ;

1 løg
3 - 4 fed hvidløg
5 - 7 store gulerødder
Masser af friske krydderurter (mix efter din egen smag)
En stor håndfuld rosenblade
Salat/Tallerkensmækker
Creme fraiche/Fromage Frais
8 æg (æggehvide og æggeblomme delt op hver for sig)
Salt og peber
Lidt olie

Skræl gulerødderne og riv dem groft på et råkostjern.

Skær løg og hvidløg i små tern og steg dem gyldne på en pande i lidt olie.

Tilsæt krydderurter, rosenblade samt salt og peber og steg dem med i kort tid ved middelvarme ( Gulerødder mm skal IKKE tage farve )

Lad blandingen køle af.



Pisk de 8 æggehvider helt stift i en skål

Pisk de 8 æggeblommer luftige i en anden skål og rør gulerødder mm heri.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i gullerodsmassen og fordel "dejen" på en bradepande beklædt med bagepapir.

Bag "dejen" i ca. 20 min ved 200 C

Vend den færdigbagte "kage" ud på et stykke bagepapir og lad den køle af.



Smør Creme Fraiche/Fromage Fraise på "kagen" og fordel salatblade/tallerkensmækkerbladene ud over. Drys med lidt salt/peber og evt frisk basilikum.



Rul "kagen" fra den lange side sammen til en roulade. Rul den, med fast hånd, ind i bagepapiret og lad rouladen hvile 1 - 2 timer i køleskabet.

Skær gulerodsrouladen i skiver og anret dem på en tallerken.

Spis gulerodsrouladen til forret eller som hovedret med ris/salat til
og mix indholdet i det uendelige.


Velbekomme