Gode Råd
Bag et godt råd - Opskrift
Du skal bruge;
250 gram sukker
250 gram smør/margarine
3 æg
2 tsk kardemomme
500 gram mel (ca.)
Et gode råd jern
Sådan gør du;
Pisk sukker og smør/margarine
Tilsæt æg og kardemomme.
Tilsæt melet lidt af gangen. Du skal næsten bruge alt melet, men føl dig frem.
Dejen skal have "småkage konsistens"
Hvis du har har tid bliver dejen ekstra god af at hvile et døgn i køleskabet. Det giver kardemommen ekstra tid til at afgive smag.
Men du kan sagtens bage de Gode Råd med det samme.
Tril kugler af dejen ( størrelse stor valnød )
Placer Gode Råd jernet på din varmekilde og varm det op ( Jeg bruger gasblus ) men andre former for varmekilder er helt ok.
Indstil varmen så den passer til at bage Gode Råd.
Det kræver lidt øvelse og som regel bruger man de første 2 - 3 Gode Råd til at finde den perfekte varmestyrke.
Fat mod for resten af de Gode Råd bliver FANTASTISKE
Åbn dit Gode Råd jern og placer en dejkugle på den vandrette flade (den der står på varmekilden)
Luk Gode Råd jernet sammen og pres håndtagene let sammen.
Tæl til 20 (ca.) og vend GodeRåd jernet.
Bag kagerne færdige til de er lysebrune. Det tager ikke lang tid.
Åbn Gode Råd jernet og smugkig, så kagerne ikke bliver brændte.
Når kagerne er færdige tages de forsigtigt af med en paletkniv og køler af på en bagerist.
Sørg for de ligger plant på risten, så de ikke bliver skæve mens de køler af.
Du kan med fordel gange opskriften med 2, 3 eller 4 for kagerne har det med at forsvinde med lynets hast.
Gode Råd kagerne kan spises originalt som de er eller med kugler af vanille is og syltetøj eller flødeskum og syltetøj.
VELBEKOMME
&
RIGTIG GOD ARBEJDSLYST
Ingen kommentarer:
Send en kommentar