onsdag den 25. juni 2014

Gode råd - Bag et godt råd - Opskrift

Gode Råd
Bag et godt råd - Opskrift


Du skal bruge;

250 gram sukker
250 gram smør/margarine
3 æg
2 tsk kardemomme
500 gram mel (ca.)
Et gode råd jern

Sådan gør du;

Pisk sukker og smør/margarine
Tilsæt æg og kardemomme.

Tilsæt melet lidt af gangen. Du skal næsten bruge alt melet, men føl dig frem.
Dejen skal have "småkage konsistens"

Hvis du har har tid bliver dejen ekstra god af at hvile et døgn i køleskabet. Det giver kardemommen ekstra tid til at afgive smag. 
Men du kan sagtens bage de Gode Råd med det samme.

Tril kugler af dejen ( størrelse stor valnød )


Placer Gode Råd jernet på din varmekilde og varm det op ( Jeg bruger gasblus ) men andre former for varmekilder er helt ok.
Indstil varmen så den passer til at bage Gode Råd. 
Det kræver lidt øvelse og som regel bruger man de første 2 - 3 Gode Råd til at finde den perfekte varmestyrke.
Fat mod for resten af de Gode Råd bliver FANTASTISKE

Åbn dit Gode Råd jern og placer en dejkugle på den vandrette flade (den der står på varmekilden)


Luk Gode Råd jernet sammen og pres håndtagene let sammen.
Tæl til 20 (ca.) og vend GodeRåd jernet.
Bag kagerne færdige til de er lysebrune. Det tager ikke lang tid.
Åbn Gode Råd jernet og smugkig, så kagerne ikke bliver brændte.
Når kagerne er færdige tages de forsigtigt af med en paletkniv og køler af på en bagerist.
Sørg for de ligger plant på risten, så de ikke bliver skæve mens de køler af.


Du kan med fordel gange opskriften med 2, 3 eller 4 for kagerne har det med at forsvinde med lynets hast.

Gode Råd kagerne kan spises originalt som de er eller med kugler af vanille is og syltetøj eller flødeskum og syltetøj.


VELBEKOMME
&
RIGTIG GOD ARBEJDSLYST

Drivhus nr 6 - Rosinen i Pølseenden - Krydderurte Drivhuset

Drivhus nr 6.
Rosinen i Pølseenden.
Krydderurte Drivhuset


Her i foråret fik vi drivhus nr 6. Det skal udelukkende bruges til Krydderurter. 
Egentlig kunne vi dyrke de fleste af dem ude i haven, men da vi havde muligheden for at få et drivhus til dem, kunne vi ikke sige nej. Fordelene er bl.a at sæsonen forlænges betydeligt samt at vi kan overvintre de mere sarte urter. 
Drivhus 5 og 6 står lidt bag de andre 4, 
så derfor har vi "forbundet" dem med en sti af belægningssten.
Ved siden af stien har lavet et espalier af stolper samt rionet.
I bedet nedenunder har vi plantet ex. Roser, Bønner, Klematis, Figen, Barbiebær
 samt lagt en masse Hvidløg og Blomsterløg.
Med tiden er det meningen at stien skal indhyldes i div. blomster og spiselige lækkerier.

Det nyplantede drihus - Drivhus nr 6.

De krydderurter vi har valgt er følgende ;

Karryplante

Citron Timian

Æblemynte


Spiselig Laurbær

Ananas Salvie

Ananas Mynte

Vintersar

Rosen Geranie

Desuden har vi plantet;

Orange Mynte
Oregano
Pizza Urt
Chokolade Mynte
Basilikum Mynte
Ingefær Mynte
Ingefær Busk
Salvie
Merian
Rosmarin
Cola Malurt
Stevia
Mjød Urt
Sødskærm samt
Basilikum til at fylde "hullerne" ud med indtil Urterne har vokset sig store.

Det er meningen at Urte Drivhuset skal vokse sig stort og frodigt og urterne må gerne vokse tæt på hinanden. Urter som Mynte vokser hurtigt og kan derfor begynde at "kvæle" de andre. Når det sker, bliver de halveret og flytter ud i haven.



tirsdag den 24. juni 2014

Naan Brød med Roser - Opskrift

Indiske Naan Brød med Roser
Opskrift


Du skal bruge;

25 gram Gær
1 tsk Sukker
10 spsk Lunkent Vand
500 gram Mel
1,5 tsk Krydder Salt
2 håndfulde Rosenblade
1,25 dl Yoghurt Naturel
1 Sammenpisket Æg
5 spsk Olie samt
Olie til "stegning"

Sådan gør du;

Opløs gæren i vandet i en skål.
Tilsæt Sukker, Salt, Yoghurt Naturel, Olie  samt Rosenblade.
Rør ingredienserne let sammen.


Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen i min. 5 min. (Jeg har brugt en Røremaskine)
Stil dejen til hævning  med et fugtigt klæde over i en time.



Del dejen i 8 stykker og tril dem hver især til en kugle.
Rul hver kugle ud til en tynd "pandekage"
Pensel overfladen med olie og læg "pandekagen" med oliesiden ned af på en opvarmet pande.
Varmen fra panden vil få Naan Brødet til at boble op - Det er meningen
Når Naan Brødet er lysebrunt, vendes det og bages færdigt på den anden side.
Luft hullerne i brødet vil falde sammen, når du vender det 
samt når du tager brødet af panden - Det er meningen

Du kan evt drysse Naan Brødet med lidt kryddersalt, når du har taget det af panden.


VELBEKOMME
&
GOD ARBEJDSLYST