onsdag den 15. august 2012

Tomat Tomat og atter Tomat

Tomat Tomat og atter Tomat

Dagens høst af tomater

Jeg ELSKER ELSKER ELSKER tomater og har dem derfor i alle afskygninger.
På nuværende tidspunkt høster jeg en lille vaskebalje fuld hver dag.
Det er mere end vi kan spise og derfor henkoges resten til vinterbrug.

Henkogte tomater ;

 

Du skal bruge ;
 
En masse MODNE tomater
Basilikum
Hvidløg (skåret i skiver)
Rosmarin
Chili (skåret i tynde skiver) (frøene og frøstol er fjernet)
Salt (gerne kryddersalt)
Peber
Olie
 
Tilpas mængden af krydderier efter dine smagsløg. Jeg ELSKER ex. basilikum og putter derfor en lille håndfuld i hvert glas.
 
Tomme rengjorte henkogningsglas/syltetøjsglas
En bradepande
 
Rens og skyl tomater og krydderurter
Put tomaterne ned i de rengjorte glas. Læg dem lagvis med krydderurter/krydderurter i mellem.
Pres gerne tomaterne let så saft + kerner presses ud i glasset.
Til sidst hældes olie i de næsten fyldte glas.
 
Sæt låg på glassene.
Luk dem til og løs derefter lågen en lille smule igen
De fyldte glas sættes i bradepanden.
Hæld vand i bradepanden med glassene til der står ca. 2 cm vand i bunden.
Sæt bradepanden i ovnen og "bag" tomaterne i 1,5 time ved 125 C.
Når tiden er gået tages bradepanden ud kortvarigt.
Lågene strammes godt til (pas på de er VARME) og bradepanden stilles tilbage i den varme ovn.
Sluk ovnen og lad bradepanden, med de lukkede glas, stå i ovnen til den er helt kold.
 
Glas tomaterne kan sagtens holde sig vinteren igennem.
 
De kan bruges i varme retter som de er eller blendes og bruges som dip/ketchup/dressing.
 
Efter min mening en af de bedste måde at gemme tomater på gennem vinteren.
 
 
Velbekomme
og
god arbejdslyst
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar